Efterisolering af loft, hulmur og gulv: krav og fradrag

29. september 2026

Et hus taber varme gennem tag, ydervægge, gulv, vinduer og døre. Efterisolering betyder, at der lægges mere isolering i en konstruktion, der allerede findes. Her gennemgår vi, hvad efterisolering påvirker, hvad bygningsreglementet (BR18) kræver, når en bygningsdel alligevel renoveres, og hvilke offentlige ordninger der findes i 2026. Tilskudspuljerne er beskrevet mere udførligt i energirenovering og tilskud.

Hvad efterisolering påvirker

Varmetabet gennem en bygningsdel angives som en U-værdi i W/m²K. Jo lavere U-værdien er, jo mindre varme slipper ud gennem hver kvadratmeter. Efterisolering sænker U-værdien og dermed det varmetab, som varmeanlægget skal dække. Hvor meget det betyder på varmeregningen, afhænger af, hvor meget isolering der er i forvejen, hvordan huset opvarmes, og hvad energien koster. SparEnergi gør desuden opmærksom på, at forkert udført efterisolering kan give råd og svamp, så fugten er en del af regnestykket. Husets samlede energimæssige stand fremgår af energimærket; se energimærket forklaret.

Hvad BR18 kræver, når der renoveres

Efterisolering er som udgangspunkt frivillig. Pligten opstår, når en bygningsdel alligevel renoveres eller udskiftes, og BR18 skelner mellem de to situationer:

• Ombygning og renovering (§ 274). Energibesparelser skal gennemføres i det omfang, de er rentable og ikke medfører risiko for fugtskader.
• Udskiftning af en bygningsdel (§ 277). Kravene i § 279 skal overholdes uanset rentabilitet. Der kan dog være tilfælde, hvor merudgifterne på tilgrænsende bygningsdele gør udskiftningen urentabel.

Rentabiliteten er defineret i § 275: en ombygning er rentabel, når den årlige besparelse gange levetiden divideret med investeringen er større end 1,33. Er den ikke rentabel, skal den manglende rentabilitet eftervises, og det skal undersøges, om en mindre ombygning er rentabel. I konstruktioner med hulrum, fx rejste tage med spær, skal det først undersøges, om det er rentabelt at isolere hulrummene, og dernæst om det er rentabelt at efterisolere helt op til kravene (§ 275, stk. 2).

Loft og tag

SparEnergi oplyser, at det normalt kan betale sig at efterisolere et loft med 175 mm isolering eller mindre, og at der i så fald er pligt til det, når taget eller tagetagen renoveres. For at overholde BR18 skal der normalt være ca. 300 mm isolering i alt, svarende til en U-værdi på højst 0,12 W/m²K. Kravet gælder lofter, skråvægge og skunkvægge. Udskiftes hele tagkonstruktionen inklusive spær, skal den nye konstruktion leve op til kravet, også når det kun er en del af huset. Reglerne for selve tagudskiftningen står i nyt tag og tagrenovering.

Hulmur og ydervægge

En hulmur er hulrummet mellem formur og bagmur i en muret ydervæg. Som hulrum er den omfattet af § 275, stk. 2: først undersøges, om det er rentabelt at fylde hulrummet. Hulmursisolering står udtrykkeligt på listen over grønne arbejder i ligningslovens bilag 1, så lønudgiften kan give håndværkerfradrag. Energirenoveringspuljen giver derimod ifølge SparEnergi ikke tilskud til hulmur og kælderydervægge, men til udvendig isolering af massive og lette ydervægge.

Gulv og terrændæk

For gulve afhænger kravet af, hvad der er under gulvet. SparEnergi nævner blandt andet:

• Gulv på bjælkelag over uopvarmet kælder: med 75 mm isolering eller mindre kan det normalt betale sig at efterisolere, og kravet er normalt ca. 75 mm eller en U-værdi på højst 0,4 W/m²K.
• Ny gulvkonstruktion mod jord eller ventileret krybekælder: en U-værdi på 0,10 W/m²K kan normalt nås med 300 mm ubrudt isolering.
• Gulv over krybekælder, der blot renoveres: her skriver SparEnergi, at der højst bør isoleres til ca. 150 mm for at undgå fugtproblemer.

Udskiftes hele gulvkonstruktionen inklusive de bærende dele, skal den nye konstruktion isoleres efter BR18, også hvis det kun er i et enkelt rum.

Tilskud og håndværkerfradrag i 2026

Skattestyrelsen oplyser, at håndværkerfradraget for grønne arbejder er 9.000 kr. pr. person i 2026. Kun lønudgiften kan trækkes fra, ikke materialer, og arbejdet skal betales digitalt, fx med betalingskort, MobilePay eller netbank. Listen i ligningslovens bilag 1 omfatter isolering af tag og loft, af ydervægge, herunder hulmursisolering, og af gulv, herunder terrændæk og krybekælder op mod gulv. Skattestyrelsen angiver værdien af fradraget til ca. 26 %.

Energirenoveringspuljen giver ifølge SparEnergi tilskud til efterisolering af tag og loft, udvendig isolering af ydervægge og efterisolering af terrændæk. SparEnergi nævner blandt kravene, at huset er en helårsbolig med et gyldigt energimærke i kategori D til G, at projektet ikke er sat i gang før tilsagn, og at der ikke modtages anden offentlig støtte til samme projekt, fx det grønne håndværkerfradrag. Ligningsloven siger tilsvarende, at der ikke gives fradrag for arbejde, hvortil der er ydet tilskud efter andre offentlige støtteordninger (§ 8 V, stk. 6).

Typiske faldgruber

• At overse pligten. Renoveres taget eller gulvet alligevel, kan rentabel efterisolering være et krav.
• At glemme fugten. BR18 kræver, at energibesparelser ikke medfører risiko for fugtskader.
• At blande pulje og fradrag. Samme projekt kan ikke få begge dele.

Kort fortalt

• Efterisolering sænker U-værdien og dermed varmetabet gennem loft, ydervæg eller gulv.
• BR18 kræver rentabel efterisolering ved renovering (§ 274) og overholdelse af kravene uanset rentabilitet ved udskiftning (§ 277).
• Et loft skal normalt have ca. 300 mm isolering, eller en U-værdi på højst 0,12 W/m²K, for at leve op til BR18.
• Håndværkerfradraget er 9.000 kr. pr. person i 2026 for lønudgiften til grønne arbejder.
• Regn på prisen efter fradrag og tilbagebetalingstiden med energiforbedringsberegneren.