Energimærket forklaret: skala, gyldighed og hvad det ikke viser

29. september 2026

Energimærket er en af de oplysninger, en køber får før et boligkøb, og det står synligt i boligannoncen. Mærket siger noget om bygningens energimæssige tilstand, men ikke alt om, hvad det koster at varme boligen op. Her forklarer vi skalaen, reglerne for hvornår der skal være et energimærke, hvor længe det gælder, og hvordan det kan læses.

Hvad består energimærkningen af?

Efter lov om fremme af energibesparelser i bygninger består energimærkningen af tre dele:

• Energimærket, en standardiseret opgørelse af bygningens energimæssige tilstand beregnet ud fra en normal brug af bygningen. Opgørelsen omfatter energi til opvarmning, varmt brugsvand, køling, ventilation og eventuelt belysning.
• Energiplanen, en oversigt over forslag til energibesparende forbedringer og råd om, hvordan forbruget kan reduceres.
• Dokumentationen, med de væsentligste forudsætninger og registreringer fra gennemgangen af bygningen.

Energimærkningen må kun udarbejdes af virksomheder eller personer, der har ret til det efter reglerne i loven.

Skalaen fra A2020 til G

Energistyrelsen beskriver skalaen som A til G, hvor A er bedst. A er delt op i A2020, A2015 og A2010, som henviser til energikravene i bestemte bygningsreglementer. SparEnergi forklarer, at jo nyere årstal, jo skrappere krav.

Mærket bygger på et beregnet forbrug under standardiserede forudsætninger om vejr, antal beboere, driftstider og brug. Energistyrelsen understreger, at det faktiske forbrug altid afhænger af bygningens brugere. I beregningen indgår energifaktorer, der afspejler, hvordan energien produceres. Ifølge Energistyrelsen er faktoren 1,9 for el, 0,85 for fjernvarme og 1,0 for fx olie, gas og træpiller.

Hvornår skal der være et energimærke?

• Ved salg. Sælger skal sørge for, at køber har fået energimærkningen udleveret, før aftalen om salg indgås. Energimærkningsbekendtgørelsen undtager blandt andet sommerhuse, fredede bygninger, bygninger der sælges til nedrivning og fritliggende bygninger med et samlet etageareal under 60 m². Et fritliggende enfamiliehus på 60 m² eller derover skal altså energimærkes. For række-, kæde- og dobbelthuse regnes hver boligenhed ifølge Energistyrelsen som én bygning.
• I annoncer. Efter loven og formidlingsbekendtgørelsen skal en boligannonce indeholde et synligt energimærke, når der er pligt til energimærkning.
• Ved udlejning. Udlejer skal udlevere energimærkningen, før lejeaftalen indgås. Tidsbegrænset udlejning af højst fire ugers varighed pr. udlejning er undtaget.
• Ved salg af en andelsbolig. Den, der overdrager andelen, skal sørge for, at køberen har fået energimærkningen for boligen udleveret, før aftalen indgås.
• Ved nybyggeri skal ejeren lade bygningen energimærke, før den tages i brug eller færdigmeldes. Tilbygninger er undtaget.

I bygninger med ejerlejligheder er det ejerforeningen, der skal sørge for energimærkningen. Beder en ejer om den, skal foreningen stille den gratis til rådighed senest 8 dage efter, hvis der findes en gyldig mærkning. Ellers skal foreningen inden 3 uger have aftalt en ny mærkning, så den kan være klar senest 60 dage efter anmodningen.

Hvor længe gælder det?

Loven fastsætter, at en energimærkning højst kan være gyldig i 10 år, og SparEnergi oplyser, at et energimærke er gyldigt i 10 år. Mærket mister dog sin gyldighed, hvis der er gennemført tilbygninger eller andre ændringer, der i væsentligt omfang påvirker bygningens energimæssige ydeevne. SparEnergi nævner som eksempel udskiftning af varmekilde og angiver, at ændringer, der påvirker det beregnede forbrug med mere end 10 %, typisk anses for væsentlige.

Hvad energimærket ikke viser

• Det faktiske forbrug. Mærket er beregnet. En stor familie kan bruge mere, en lille husstand mindre.
• Indeklima og stand. SparEnergi oplyser, at mærket handler om energiforbrug og ikke om indeklima, installationernes tilstand eller bygningens stand i øvrigt. Den del hører til tilstandsrapporten.
• Prisen på energien. Mærket siger ikke, hvad varmen koster i kroner hos den konkrete forsyning. Se varme: fjernvarme, varmepumpe og gas.

Salgsopstillingen viser det beregnede varmeforbrug fra energimærket i kroner og mængde, og i visse tilfælde sælgers faktiske forbrug. Det er beskrevet i salgsopstillingen.

Forslagene i energiplanen

Energikonsulentens rapport giver et overblik over de energiforbedringer, der kan betale sig. SparEnergi oplyser, at mærker fra 2021 og frem fremhæver de 3 mest oplagte tiltag med den forventede besparelse og udgift. Forslagene er et godt udgangspunkt for at forstå boligens svage punkter, men priserne er skøn. Energimærkets karakter har også betydning for visse tilskud; se energirenovering og tilskud.

Typiske faldgruber

• At læse mærket som en varmeregning. Det er et standardiseret beregnet forbrug.
• At overse datoen. Et gammelt mærke kan være beregnet før større ændringer af huset.
• At tro et godt mærke betyder et godt hus. Stand og skader står i tilstandsrapporten.
• At springe forslagene over. Energiplanen viser, hvor de største besparelser typisk ligger.

Kort fortalt

• Energimærket går fra A2020 til G og bygger på et beregnet forbrug ved normal brug.
• Der skal være et energimærke ved salg og udlejning. Fritliggende bygninger under 60 m² og sommerhuse er blandt undtagelserne.
• Mærket gælder højst i 10 år og kan miste gyldigheden ved væsentlige ændringer.
• Mærket viser ikke faktisk forbrug, indeklima eller bygningens stand.
• Læg varme og forbrug ind i budgettet med beregneren for månedlig boligudgift.