Boligordbog

Korte forklaringer på de ord, du møder i boligkøb og boligfinansiering. Følg linket for den lange forklaring.

Advokatforbehold: Et forbehold i købsaftalen om, at handlen er betinget af, at købers advokat eller anden rådgiver godkender aftalen inden en bestemt frist. Det kaldes også et rådgiverforbehold, og vilkårene aftales i den konkrete handel. Læs mere
Afdragsfrihed: En periode, hvor låntager kun betaler rente og bidrag, men ikke afdrag, så restgælden er uændret. Realkreditloven tillader som udgangspunkt afdragsfrihed i op til 10 år inden for løbetiden på lån til ejerboliger og fritidshuse. Læs mere
Andelsbolig: En bolig, hvor en andelsboligforening ejer ejendommen, og andelshaveren ejer en andel af foreningens formue med brugsret til en bolig. Prisen må ikke overstige den maksimalpris, andelsboligloven tillader, og købet finansieres med banklån, ikke realkredit. Læs mere
Andelsboliglån: Et lån til køb af en andel i en andelsboligforening. Det er et banklån med pant i andelen og ikke et realkreditlån, fordi køberen ikke ejer fast ejendom. Læs mere
Anfordringslån: Et lån, som långiveren kan kræve betalt tilbage med kort varsel. I familiehandel kan det bruges, når en del af købesummen betales med et gældsbrev til sælgeren. Læs mere
Annuitetslån: Et lån, hvor den samlede ydelse af rente og afdrag er den samme hver termin, så længe renten er uændret. I starten består ydelsen mest af rente, og afdragsdelen vokser, efterhånden som gælden falder. Læs mere
Bankgaranti: En garanti fra købers bank over for sælger for, at købesummen eller en del af den bliver betalt. Garantien bortfalder typisk, når skødet er tinglyst uden hindringer og beløbet er betalt. Læs mere
Banklån (toplån): Et lån i banken, der finansierer den del af købesummen, der ligger mellem udbetalingen og realkreditlånet. Det har typisk højere rente og kortere løbetid end realkreditlånet. Læs mere
BBR: Bygnings- og Boligregistret, det offentlige register over bygninger og boliger i Danmark. Det indeholder blandt andet areal, opførelsesår og installationer. Kommunen fører registret, og ejeren har pligt til at sige til, hvis oplysningerne er forkerte. Læs mere
Belåningsgrad: Gælden med pant i boligen divideret med boligens værdi, angivet i procent. En belåningsgrad på 60 % betyder, at 40 % af værdien er friværdi. Læs mere
Bidragssats: Den procentsats af restgælden, som låntager årligt betaler i bidrag til realkreditinstituttet for at yde og administrere lånet. Satsen fastsættes af det enkelte institut og afhænger især af låntype og belåningsgrad. Bidraget er fradragsberettiget ligesom renter. Læs mere
Boligstøtte: Et offentligt tilskud til huslejen, som søges hos Udbetaling Danmark. Støtten afhænger blandt andet af husstandens indkomst, formue, huslejen og antallet af børn. Læs mere
Bundfradrag ved udlejning: Et fradrag i lejeindtægten, når man udlejer sin egen bolig. Ejeren kan vælge et fradrag på 1 1/3 % af ejendomsværdien (mindst 24.000 kr.) eller et fast bundfradrag, hvorefter 60 % af resten beskattes. Læs mere
Byggelån: En kredit i banken, der finansierer et byggeri, mens det står på. Der trækkes på kreditten efterhånden, som regningerne betales, og den afløses typisk af et endeligt lån, når byggeriet er færdigt. Læs mere
Byggetilladelse: Kommunens tilladelse til et byggeri. Nogle mindre byggerier og ombygninger er undtaget fra kravet; reglerne står i bygningsreglementet. Læs mere
Bytteret: En lejers ret efter lejeloven (for almene boliger almenlejeloven) til at bytte sin lejebolig med en lejer af en anden beboelseslejlighed. Udlejeren kan kun sige nej i bestemte situationer, og lejeren kan som udgangspunkt ikke give afkald på retten. Læs mere
Deponering: At købesummen eller en del af den indsættes på en spærret konto, typisk i købers bank, indtil skødet er tinglyst uden hindringer. Beløbet frigives derefter til sælger efter aftalen. Læs mere
Depositum: Et beløb, lejeren betaler ved indflytning som sikkerhed for fx istandsættelse ved fraflytning. Efter lejeloven kan depositum højst udgøre 3 måneders leje. Læs mere
Ejendomsværdiskat: En statslig skat af ejerboliger, som ejeren selv bor i. I 2026 er satsen 0,51 % af 80 % af ejendomsværdien og 1,4 % af den del af grundlaget, der overstiger progressionsgrænsen. Læs mere
Ejerforening: Den forening, som ejerne af ejerlejligheder i samme ejendom udgør efter ejerlejlighedsloven. Foreningen administrerer fællesarealer og fælles udgifter, som ejerne betaler til via et fællesbidrag. Læs mere
Ejerlejlighed: En lejlighed, der er udstykket som selvstændig fast ejendom og derfor kan ejes, pantsættes og tinglyses særskilt. Ejeren er medlem af ejendommens ejerforening. Læs mere
Ejerpantebrev: Et pantebrev, som ejeren af en ejendom udsteder til sig selv. Det kan derefter gives til fx en bank som sikkerhed for et lån, ofte for at undgå at tinglyse et nyt pantebrev. Læs mere
Ejerskifteforsikring: En forsikring, som køber kan tegne, og som dækker visse skjulte skader, der ikke er nævnt i tilstandsrapporten eller elinstallationsrapporten. Vil sælger bruge huseftersynsordningen, skal sælger tilbyde at betale halvdelen af præmien. Læs mere
Elinstallationsrapport: En rapport fra en autoriseret elinstallatørvirksomhed, der gennemgår om boligens elinstallationer virker og er lovlige. Rapporten må være højst 1 år gammel, når køber modtager den. Læs mere
Energimærke: En vurdering af bygningens energiforbrug på en skala fra A til G med forslag til energiforbedringer. Der er pligt til at få boligen energimærket ved salg, hvis den er over 60 m². Læs mere
F-kort: Betegnelse for et variabelt forrentet realkreditlån, hvor renten fastsættes hver 6. måned ud fra referencerenten Cita6 plus et rentetillæg. Tillægget fastsættes, når obligationerne bag lånet refinansieres. F-kort er Nykredits og Totalkredits produktnavn; andre institutter har tilsvarende lån under andre navne, og det generelle begreb er et lån med kort rente. Læs mere
Familiehandel: Salg eller overdragelse af en bolig mellem nærtstående, fx fra forældre til et barn. Skattestyrelsen accepterer som udgangspunkt en pris inden for 15 % af den gamle vurdering eller 20 % af en ny, medmindre der er særlige omstændigheder. Er prisen lavere end den værdi, der lægges til grund, er forskellen en gave. Læs mere
Fastforrentet lån: Et realkreditlån med samme rente i hele løbetiden, typisk op til 30 år. Fastforrentede realkreditlån er som udgangspunkt konverterbare, dvs. de kan indfries til kurs 100 eller ved at købe obligationerne til dagskurs. Læs mere
Foreløbig vurdering: En vurdering, som boligskatten opkræves efter, indtil den endelige offentlige vurdering foreligger. Når den kommer, genberegnes skatten og efterreguleres, så man kan få penge tilbage eller skulle betale mere. Læs mere
Formidlingsaftale: Aftalen mellem sælger og ejendomsmægler om salget af boligen. Den fastsætter blandt andet udbudspris, salær, udlæg og aftalens løbetid. Læs mere
Forsigtighedsprincip (boligskat): Før boligskatterne beregnes, trækkes 20 % fra vurderingen, så man betaler skat af 80 % af ejendomsværdien og 80 % af grundværdien. Fradraget skal tage højde for usikkerheden i vurderingen. Læs mere
Fortrydelsesret: Køberens ret efter forbrugerbeskyttelsesloven til at træde tilbage fra et køb af en bolig til egen beboelse. Køber skal give sælger skriftlig besked senest 6 hverdage efter aftalens indgåelse og inden fristen betale en godtgørelse på 1 % af købesummen. Læs mere
Forudbetalt leje: Leje, som lejeren betaler forud ved indflytning. Den kan højst udgøre 3 måneders leje og bruges til de sidste måneders husleje, når lejemålet er opsagt eller ophævet. Læs mere
Forældrekøb: Når forældre køber en bolig og lejer den ud til deres barn. Skattemæssigt driver forældrene udlejningsvirksomhed og skal beskattes af et beløb svarende til markedslejen. Læs mere
Fraflytningssyn: Udlejerens gennemgang af lejemålet, når lejeren flytter. Lejeren skal indkaldes med mindst 1 uges skriftligt varsel, og krav om istandsættelse skal som udgangspunkt rejses inden for 2 uger efter synet. Læs mere
Fremleje: Når en lejer lejer hele eller dele af sin lejebolig ud til en anden. Lejeloven sætter grænser for, hvor meget og hvor længe der kan fremlejes. Læs mere
Fritidshus: En bolig, der bruges til ferie og fritid, fx et sommerhus. Realkreditlånegrænsen er 75 % af værdien, og i sommerhusområder må huset som hovedregel ikke bruges til helårsbeboelse. Læs mere
Friværdi: Boligens værdi minus al gæld med pant i boligen. Værdien er det, boligen kan sælges for, og friværdien er derfor først endeligt kendt, når boligen er vurderet af långiveren eller solgt. Læs mere
Garantiprovision: Det beløb, banken tager for at stille en garanti, fx en bankgaranti ved et boligkøb. Provisionen fastsættes af banken og beregnes typisk som en procentsats af garantibeløbet. Læs mere
Gaveafgift: Afgift af gaver fra fx forældre til børn ud over det afgiftsfri beløb, som i 2026 er 80.600 kr. pr. giver (28.200 kr. til svigerbørn). Af beløbet derover betales som udgangspunkt 15 %, og gaver over grænsen skal anmeldes til Skattestyrelsen senest 1. maj året efter. Læs mere
Grundejerforening: En forening af ejere i et område, fx en udstykning. Medlemskab kan være pligtigt efter en servitut eller en lokalplan, og foreningen kan opkræve kontingent til fælles veje, grønne arealer og lignende. Læs mere
Grundskyld: En kommunal skat af grundens værdi, som betales af både ejerboliger, fritidshuse og udlejede boliger. Kommunen fastsætter promillen, og skatten beregnes af 80 % af grundværdien. Læs mere
Grundskyldspromille: Den sats, kommunen opkræver grundskyld med. Grundskylden er promillen af 80 % af grundværdien. I 2026 går promillen fra 3,1 på Frederiksberg til 17,7 i Varde.
Grundværdi: Den del af den offentlige vurdering, der gælder grunden. For et hus er det grundens værdi, som om den var ubebygget. For en ejerlejlighed fastsættes den ud fra beliggenhed og boligareal. Grundskylden beregnes af grundværdien. Læs mere
Gældsfaktor: Husstandens samlede gæld efter et boligkøb divideret med husstandens samlede bruttoindkomst. Efter bekendtgørelsen om god skik for boligkredit gælder der begrænsninger på bl.a. lån med variabel rente, når gældsfaktoren er over 4 og belåningsgraden over 60 %. Læs mere
Hovedstol: Lånets oprindelige gæld, dvs. det beløb, låntager skylder, når lånet er optaget. På et obligationslån kan hovedstolen være større end det udbetalte beløb, hvis obligationerne sælges under kurs 100. Læs mere
Huseftersynsordningen: Ordningen i lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom, der består af tilstandsrapport, elinstallationsrapport og tilbud på ejerskifteforsikring. Opfylder sælger betingelserne, bliver sælger som hovedregel fri for ansvar for skjulte fejl ved bygningens fysiske tilstand. Læs mere
Huslejenævn: Et kommunalt nævn, der kan afgøre visse uenigheder mellem lejer og udlejer, fx om lejens størrelse og istandsættelse ved fraflytning. Der betales et gebyr for at indbringe en sag. Læs mere
Hævd: En ret, der er vundet ved at have brugt fx et stykke af naboens grund i 20 år uden afbrydelse og uden en aftale om, at brugen skal ophøre. Er hævden ikke tinglyst, skal en køber af ejendommen gøre sin ret gældende inden 2 år efter at have tinglyst sit køb; ellers gælder hævden også over for køberen. Læs mere
Håndværkerfradrag: Et skattefradrag for arbejdsløn til visse ydelser i og omkring boligen, fx energiforbedringer. Fradraget gælder kun lønnen, ikke materialer, og der er et loft pr. person om året. Læs mere
Indefrysningslån: Et lån fra staten, der dækker en stigning i ejendomsværdiskatten eller grundskylden, så stigningen ikke skal betales løbende, men først når boligen skifter ejer. Læs mere
Indfrielse: At et lån betales helt tilbage. Et fastforrentet realkreditlån kan som udgangspunkt indfries til kurs 100 ved opsigelse til en termin eller ved at købe de bagvedliggende obligationer til dagskurs. Læs mere
Kolonihave: En have med et mindre hus på lejet jord i en kolonihaveforening. Huset må ikke bruges til helårsbeboelse, og prisen ved salg kan være bundet af foreningens vurderingsregler eller maksimalpriser. Læs mere
Kontantlån: En type realkreditlån, hvor hovedstolen svarer til det kontante beløb, der udbetales, og kurstabet i stedet indgår i en højere effektiv rente, kaldet kontantlånsrenten. Lånetypen var tidligere udbredt, men de fleste realkreditlån i dag er obligationslån. Læs mere
Korttidsudlejning: Udlejning af en bolig for kortere tid, fx til feriegæster. En ejerforening kan med 2/3 af alle ejerne forbyde udlejning under 31 dage, men ejeren må stadig udleje op til 4 gange og højst 30 dage om året. Læs mere
Kurs: Prisen på de obligationer, der finansierer et realkreditlån, angivet i procent af deres pålydende værdi. Kurs 98 betyder, at en obligation på 100 kr. sælges for 98 kr. Læs mere
Kursskæring: Forskellen mellem den kurs, obligationerne handles til i markedet, og den kurs, låntager afregnes til, når et realkreditlån optages eller indfries. Kursskæringen er en omkostning ved obligationshandlen, som fastsættes af instituttet og skal fremgå af lånetilbuddet. Læs mere
Kurstab: Forskellen mellem lånets hovedstol og det beløb, der udbetales, når obligationerne sælges under kurs 100. Kurstabet betyder, at gælden bliver større end det kontante beløb, låntager får. Læs mere
Køb før salg: At købe en ny bolig, før den nuværende er solgt. Indtil salget er gennemført, finansieres den del af udbetalingen, der skal komme fra salget, typisk med et midlertidigt lån. Læs mere
Køberrådgiver: En erhvervsmæssig rådgiver, fx en advokat, der rådgiver køber ved en ejendomshandel. Rådgiverens pligter står i bekendtgørelsen om køberrådgivning og omfatter blandt andet at sikre, at køber får et anmærkningsfrit skøde. Læs mere
Købsaftale: Den aftale mellem køber og sælger, der fastlægger pris, overtagelsesdag, betaling og øvrige vilkår for handlen. Aftalen er indgået, når begge parter har underskrevet. Læs mere
Købstilbud: Et skriftligt tilbud fra køber om at købe en bolig på bestemte vilkår. Tilbuddet er bindende for køber, hvis sælger accepterer det inden for tilbudsfristen, men kan trækkes tilbage, indtil sælger har accepteret. Læs mere
Liggetid: Den tid, en bolig er sat til salg, før den bliver solgt. Liggetiden bruges ofte som et mål for, hvor let eller svært boliger sælges i et område. Læs mere
Lokalplan: En plan, som kommunen vedtager for et bestemt område. Den fastlægger bindende regler for fx anvendelse, bebyggelsens omfang, højde og udseende. Lokalplaner kan ses på plandata.dk og er vigtige at kende, før man køber eller bygger om. Læs mere
Lånegrænse: Den største andel af ejendommens værdi, der må lånes med realkredit. Efter realkreditloven er grænsen 80 % for ejerboliger til helårsbrug, 75 % for fritidshuse og 60 % for fritidshuse, der udlejes erhvervsmæssigt. Læs mere
Maksimalpris: Den højeste pris, en andel i en andelsboligforening lovligt må sælges for. Den beregnes ud fra foreningens værdiansættelse af ejendommen, andelens størrelse og værdien af forbedringer og inventar. Læs mere
Matrikelkort: En grafisk visning af matriklen med ejendommenes skel. Nogle skel er digitaliseret fra meget gamle papirkort, så kortet viser ikke altid skellets præcise placering. Læs mere
Mellemfinansiering: Et midlertidigt lån, der dækker perioden, hvor man har købt en ny bolig, men endnu ikke har solgt den gamle. Lånet indfries, når salget er gennemført. Læs mere
Naturskadeordningen: De offentlige ordninger i loven om visse naturskader, der dækker stormflod, oversvømmelse fra vandløb og søer og tørke. Skybrud, opstigende grundvand og vand fra kloakken er ikke med og anmeldes til ens eget forsikringsselskab. Læs mere
Obligationslån: Et realkreditlån, hvor hovedstolen svarer til den pålydende værdi af de obligationer, der udstedes til lånet. Sælges obligationerne under kurs 100, bliver hovedstolen større end det udbetalte beløb. Læs mere
Offentlig ejendomsvurdering: Vurderingsstyrelsens fastsættelse af en ejendoms ejendomsværdi og grundværdi, som bruges som grundlag for ejendomsværdiskat og grundskyld. Vurderingen er ikke det samme som den værdi, et realkreditinstitut fastsætter ved belåning. Læs mere
Omlægning: At et eksisterende lån indfries og erstattes af et nyt. Ved en nedkonvertering indfries lånet til kurs 100 og erstattes af et lån med lavere rente, og ved en opkonvertering købes obligationerne under kurs 100, så restgælden falder, mod en højere rente. Læs mere
Pantebrev: Et dokument, hvor låntager giver kreditor pant i en fast ejendom som sikkerhed for et lån. Pantebrevet tinglyses, så kreditors pant er beskyttet og fremgår af tingbogen. Læs mere
Parcelhusreglen: Reglen i ejendomsavancebeskatningsloven om, at fortjeneste ved salg af en ejerbolig som udgangspunkt er skattefri. Det kræver, at boligen har tjent som bolig for ejeren eller dennes husstand i ejertiden, og at grundarealet er under 1.400 m². Læs mere
Pengeinstitutforbehold: Et forbehold i købsaftalen om, at handlen er betinget af, at købers bank godkender finansieringen. En erhvervsmæssig køberrådgiver skal efter bekendtgørelsen om køberrådgivning oplyse om muligheden for forbeholdet. Læs mere
Progressionsgrænse: Den grænse, hvor ejendomsværdiskatten stiger fra 5,1 til 14 promille. I 2026 er grænsen 9.007.000 kr. af beskatningsgrundlaget, som er 80 % af ejendomsværdien. Læs mere
Provenu: Det beløb, sælger har tilbage efter et boligsalg, når salgsomkostningerne er betalt og gælden med pant i boligen er indfriet. Læs mere
Realkreditlån: Et lån med pant i fast ejendom, som ydes af et realkreditinstitut og finansieres ved salg af obligationer til investorer. Reglerne står i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v., som blandt andet fastsætter lånegrænse, løbetid og krav til afdrag. Læs mere
Rentefradrag: Fradrag for renteudgifter og bidrag på lån, som indgår i den skattepligtige kapitalindkomst. I 2026 er fradragsværdien ca. 33 % af negativ nettokapitalindkomst op til 50.000 kr. (100.000 kr. for ægtefæller) og ca. 25 % af beløb derover. Læs mere
Rentetilpasning: Den refinansiering, hvor renten på et rentetilpasningslån fastsættes på ny ud fra markedet ved periodens udløb. Ville renten ved refinansiering af korte obligationer stige mere end 5 procentpoint i forhold til sidste refinansiering, forlænges obligationerne efter realkreditloven i 12 måneder. Læs mere
Rentetilpasningslån: Et realkreditlån, hvor renten er fast i en periode, typisk 1, 3, 5 eller 10 år, og derefter fastsættes på ny, når lånet refinansieres med nye obligationer. Lånene kaldes ofte F1, F3, F5 osv. efter perioden. Læs mere
Restgæld: Den del af et lån, der endnu ikke er betalt tilbage. Rente og bidrag på et realkreditlån beregnes af restgælden, og den er ikke altid det samme som det beløb, lånet kan indfries til. Læs mere
Rådighedsbeløb: Det beløb, en husstand har tilbage hver måned, når skat, boligudgifter og andre faste udgifter er betalt. Långivere bruger det til at vurdere, om økonomien kan bære et lån. Læs mere
Salgsopstilling: Det dokument, ejendomsmægleren udarbejder om en bolig til salg. Det indeholder blandt andet pris, udbetaling, ejerudgifter og et finansieringsforslag, så købere kan sammenligne boliger. Læs mere
Salær: Ejendomsmæglerens betaling for at sælge en bolig. Salæret aftales frit i formidlingsaftalen, og udlæg til fx markedsføring kommer typisk oveni. Læs mere
Serielån: Et lån, hvor afdraget er det samme hver termin. Da renten beregnes af en faldende restgæld, er ydelsen højest i starten og falder over løbetiden. Læs mere
Servitut: En tinglyst rettighed eller byrde, der hviler på en ejendom, fx en vejret, en byggelinje eller en begrænsning i brugen. Servitutter følger ejendommen og gælder derfor også for en ny ejer. Læs mere
Skadesløsbrev: Et pantebrev, der giver sikkerhed for en gæld, hvis størrelse ikke er fastsat på forhånd, fx en kassekredit. Det udstedes med et størstebeløb for gælden og tinglyses i boligen. Læs mere
Skatterabat (boligskat): En rabat til boligejere, der ejede deres bolig før 1. januar 2024, så de ikke betalte mere efter de nye regler. Rabatten er et fast kronebeløb, er personlig og bortfalder, når boligen sælges. Den kan kun overtages ved handel mellem ægtefæller. Læs mere
Skel: Grænsen mellem to ejendomme. Skellene er registreret i matriklen, som Geodatastyrelsen fører, men det faktiske skel kan ligge et andet sted, end hegnet eller matrikelkortet antyder. Læs mere
Skelforretning: En sag, hvor en praktiserende landinspektør fastlægger, hvor et omstridt skel ligger. En retssag om skel eller hævd kan som udgangspunkt ikke føres, før der er holdt en skelforretning. Læs mere
Skøde: Det dokument, der overdrager ejendomsretten til en fast ejendom fra sælger til køber. Skødet underskrives digitalt og tinglyses, ofte først som betinget, indtil købesummen er betalt. Læs mere
Stigningsbegrænsning (grundskyld): En ordning i ejendomsskatteloven, der begrænser stigninger i grundskylden. Siden 2024 gælder den ikke for ejerboliger. Her kan ejere fra før 2024 i stedet have en skatterabat, og en stigning kan indefryses som lån. Læs mere
Stikledning: Den ledning, der forbinder en ejendoms kloak med den offentlige kloak. Skellet er som udgangspunkt grænsen: forsyningen har ansvaret for stikket frem til skellet, og grundejeren for ledningerne på grunden. Læs mere
Stormflod: Ekstremt høj vandstand i havet, der statistisk sker sjældnere end hvert 20. år. Skader kan dækkes af den offentlige stormflodsordning, hvis bygningen har en brandforsikring. Læs mere
Tillægslån: Et nyt realkreditlån, der optages oven i det eksisterende, så en del af friværdien kan bruges, fx til en renovering. Det nye lån kræver et nyt pantebrev og dermed tinglysningsafgift. Læs mere
Tilstandsrapport: En beskikket bygningssagkyndigs rapport om skader og tegn på skader på bygningerne. Rapporten må være højst 6 måneder gammel, når køber modtager den, og er en del af huseftersynsordningen. Læs mere
Tinglysning: Den offentlige registrering af rettigheder over fast ejendom i tingbogen, fx skøder, pantebreve og servitutter. Efter tinglysningsloven skal en ret tinglyses for at være beskyttet mod aftaler om ejendommen og mod retsforfølgning. Læs mere
Tinglysningsafgift: Den afgift, staten opkræver, når et skøde eller pantebrev tinglyses. I 2026 er afgiften for et skøde 1.850 kr. plus 0,6 % af købesummen og for et pantebrev 1.825 kr. plus 1,25 % af hovedstolen, og den variable del rundes op til nærmeste 100 kr. Læs mere
U-værdi: Et mål for, hvor meget varme der slipper igennem en bygningsdel, fx et vindue eller en ydervæg. Jo lavere U-værdi, jo bedre isolerer bygningsdelen. Bygningsreglementet stiller krav til U-værdier ved renovering. Læs mere
Udbetaling: Den del af købesummen, køberen betaler med egne midler. Efter Finanstilsynets vejledning til bekendtgørelsen om god skik for boligkredit anses 5 % af købesummen som udgangspunkt for en passende udbetaling, men långiver skal vurdere den konkrete kunde. Læs mere
Underpant: Pant i et pantebrev, fx når ejeren giver en långiver pant i sit ejerpantebrev til sikkerhed for et lån eller en kassekredit. Underpantet skal tinglyses for at være beskyttet. Læs mere
Variabelt forrentet lån: Et lån, hvor renten ikke er fast i hele løbetiden, men fastsættes på ny med jævne mellemrum efter markedsrenten. Det omfatter både rentetilpasningslån og lån, hvor renten følger en referencerente. Læs mere
Vedligeholdelseskonto: En konto, hvor udlejeren af en lejebolig hvert år afsætter et beløb pr. m² til indvendig vedligeholdelse. Ved ejerskifte overtager den nye udlejer kontoen og vedligeholdelsespligten. Læs mere
Vådrum: Bygningsreglementet regner baderum samt bryggers og wc-rum med gulvafløb som vådrum. Der stilles særlige krav, blandt andet om vandtætte gulve og vægge i den vandbelastede del, og at vand på gulvet ledes til gulvafløb. Læs mere
Ydelse: Den samlede betaling på et lån pr. termin. På et realkreditlån består ydelsen af rente, bidrag og afdrag, og den opgøres ofte både før og efter skat. Læs mere
ÅOP: Årlige omkostninger i procent. Nøgletallet samler rente og lånets øvrige omkostninger i én årlig procentsats og skal efter kreditaftaleloven oplyses, så lån af samme størrelse og løbetid kan sammenlignes. Læs mere