Skel og skelforretning: hvor går grænsen til naboen?

30. september 2026

Skellet er grænsen mellem to ejendomme. Skellet kan ligge et andet sted, end hegnet eller matrikelkortet antyder, og et stykke af grunden kan i nogle tilfælde være vundet af naboen ved hævd.

Matrikelkortet og det faktiske skel

Skellene er registreret i matriklen, som Geodatastyrelsen fører, og matrikelkortet er en grafisk visning af matriklen. Geodatastyrelsen oplyser, at nogle skel i matrikelkortet er digitaliseret fra op til 200 år gamle papirkort, og at det kan have givet unøjagtigheder. Kortet er derfor ikke altid et præcist mål for, hvor skellet ligger i terrænet. Mere præcise oplysninger findes ofte i målebladene, som kan indeholde mål eller koordinater til skelpunkterne og oplysninger om, hvordan de er afmærket.

Efter udstykningsloven må en ejendomsgrænse kun afmærkes eller fastlægges ved mål, hvis afsætningen sker i overensstemmelse med matriklens oplysninger (§ 34). Konstaterer landinspektøren en fejl i matriklen, skal den indberettes til Geodatastyrelsen.

Hævd: når brugen flytter skellet

Hævd bygger på Danske Lov 5-5-1. Ifølge Lex (Den Store Danske) kræver hævd, at rådigheden har strakt sig over 20 år, at den ikke er blevet afbrudt, og at den ikke bygger på en aftale om, at rådigheden skal ophøre, fx et lån. Har en nabo i 20 år brugt et stykke af grunden som sit eget, fx bag et hegn, der står forkert, kan naboen have vundet ret til det.

Tinglysningsloven har en særlig regel for købere. Er en hævd ikke tinglyst, og ville den derfor bortfalde over for køberen efter lovens § 1, skal køberen gøre sin ret gældende inden 2 år efter, at køberens ret er tinglyst. Ellers får hævden også gyldighed over for køberen (§ 26, stk. 1). For at tinglyse en hævd kræves en erklæring om anerkendelse fra den, hævden er vundet over for, eller en dom (§ 12, stk. 2).

Skelforretningen

Er naboerne uenige om, hvor skellet går, kan enhver, der mener at have interesse i at få konstateret den rette beliggenhed, bede en praktiserende landinspektør om at holde en skelforretning (udstykningslovens § 35). En retssag om skellets beliggenhed, også en sag om hævd, kan først anlægges, når der har været holdt en skelforretning (§ 38).

• Indkaldelse. Landinspektøren indkalder ejerne med mindst 14 dages varsel og oplyser, at hegnsynsmænd kan deltage, hvis en af parterne beder om det (bekendtgørelse om skelforretninger, § 2).
• Afsætning. Landinspektøren søger enighed og afsætter skellet dér, hvor det efter landinspektørens skøn må anses for at ligge (bekendtgørelsens § 3 og udstykningslovens § 36, stk. 1).
• 8 uger. Afsætningen er bindende, hvis parterne skriftligt tiltræder den, eller hvis ingen af dem inden 8 uger efter modtagelsen af landinspektørens skriftlige underretning har anlagt retssag med påstand om, at skellet ligger anderledes (§ 36, stk. 2). Retten kan i ganske særlige tilfælde tillade en senere sag (§ 36, stk. 4).
• Registrering. Når skellet er endeligt fastlagt, sender landinspektøren oplysningerne til Geodatastyrelsen til notering i matriklen (§ 37).

Reglerne om skelforretninger i §§ 35-40 gælder ikke i Københavns Kommune (§ 41). Aftaler mellem naboer om, hvor skellet ligger, kan ikke tinglyses uden Geodatastyrelsens godkendelse (§ 42).

Hvem betaler?

Den, der beder om skelforretningen, hæfter for omkostningerne (§ 35, stk. 1). Rekvirenten kan bede hegnsynet om at pålægge andre at betale dem helt eller delvis. Hegnsynet tager hensyn til interessen i at få skellet fastslået og til baggrunden for og resultatet af skelforretningen. Anlægges der retssag om skellet, afgør retten i stedet omkostningsspørgsmålet. Hegnsynets afgørelse kan indbringes for domstolene senest 4 uger efter, at den er meddelt (§ 39).

Under særlige omstændigheder kan Geodatastyrelsen beslutte, at staten betaler omkostningerne helt eller delvis (§ 40). Geodatastyrelsen oplyser, at ansøgeren ikke selv må have råd til udgiften eller en forsikring, der dækker den, og at det skal være rimeligt at starte skelforretningen. Indkomstgrænsen er i 2026 404.000 kr. for enlige og 513.000 kr. for ansøgere i ægteskab eller andet samlivsforhold. Ansøgningen skal være modtaget inden 8 uger fra hegnsynets afgørelse.

Regneeksempel

Det kan en køber tjekke

• Matrikelkort og måleblade. Stemmer hegn, hæk og skure nogenlunde med skellet på kortet?
• Langvarig brug. Har naboen i mange år brugt et stykke af grunden, eller omvendt, kan der være et hævdsspørgsmål. Efter købet gælder 2-årsfristen i tinglysningslovens § 26.
• Tingbogen. Den viser tinglyste rettigheder over ejendommen, herunder en eventuel tinglyst hævd. Se skøde og tinglysning og servitutter og lokalplan.
• Oplysninger fra sælger. Tidligere skelforretninger eller uenighed med naboer om skel og hegn. Om hegnslovens regler, se hegn og naboforhold. En køberrådgiver kan gennemgå dokumenterne.

Kort fortalt

• Matrikelkortet kan være unøjagtigt. Målebladene er ofte mere præcise.
• Hævd kræver 20 års uafbrudt rådighed. En køber skal gøre sin ret gældende inden 2 år efter tinglysningen, hvis en utinglyst hævd ikke skal gælde over for køberen.
• En skelforretning holdes af en praktiserende landinspektør, og afsætningen er bindende, hvis ingen anlægger retssag inden 8 uger.
• Rekvirenten betaler, men hegnsynet kan fordele omkostningerne.
• Se hvad selve købet koster med beregneren for købsomkostninger.