Radon i boligen

29. september 2026

Radon er en radioaktiv gas, som ikke kan ses, lugtes eller smages. Den kommer især fra jorden under huset og kan kun påvises ved måling. Radon øger risikoen for lungekræft, og derfor har både Sundhedsstyrelsen og bygningsreglementet en grænse på 100 Bq/m³. Her gennemgår vi, hvor radon kommer fra, hvad grænserne betyder, og hvordan man måler.

Hvor kommer radon fra?

Ifølge Sundhedsstyrelsen er jorden under boligen den største kilde. Når det er varmere inde end ude, og når vinden presser på huset, opstår der et lille undertryk inde. Det kan trække jordluft ind gennem sprækker og utætheder i konstruktionen mod jorden. Jordbaserede byggematerialer som beton og tegl afgiver også lidt radon, men det giver normalt ikke forhøjede niveauer, medmindre ventilationen er meget lav. Drikkevand og naturgas har i praksis ingen betydning for niveauet i danske boliger.

Tre forhold har ifølge styrelsen betydning for, hvor meget radon der er:

• hvor i landet boligen ligger, fordi mængden af radon i jorden varierer med undergrunden,
• boligens konstruktion og stand, fx ventilationen,
• byggeåret, fordi bygninger opført efter 1998 skal være opført med radonsikring.

Hvorfor er radon et problem?

Radon omdannes til kortlivede radioaktive stoffer, der udsender alfastråling. Ved indånding kan de sætte sig i lungerne og beskadige levende celler. Sundhedsstyrelsen anslår, at radon i boliger er en medvirkende årsag til omkring 9 % af alle nye tilfælde af lungekræft, cirka 300 om året. De fleste, der rammes, er rygere, og risikoen ved radon er omkring 25 gange større for rygere end for personer, der aldrig har røget. Der går typisk 10 til 40 år, fra påvirkningen begynder, til lungekræft eventuelt konstateres.

Grænserne

Bygningsreglementet BR18 kræver i § 332, at indstrømning af radon begrænses ved at gøre konstruktionen mod jorden tilstrækkeligt lufttæt eller ved andre lige så effektive tiltag. Bygningen skal udføres, så radonindholdet i indeluften som en estimeret årsmiddelværdi ikke overstiger 100 Bq/m³.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at radonindholdet i en bolig ligger under 100 Bq/m³, og deler niveauerne sådan op:

Omkring 65.000 enfamiliehuse har ifølge styrelsen et niveau over 200 Bq/m³.

Sådan måles radon

Radonniveauet kan variere meget i løbet af et døgn og med årstiden. I fyringssæsonen, normalt oktober til april, suges mest jordluft ind, og niveauet er højest. Sundhedsstyrelsen oplyser derfor, at målingen bør ske:

• over mindst 2 måneder i fyringssæsonen,
• i mindst to opholdsrum, der bruges flere timer dagligt,
• på hver etage i boliger med flere etager.

Målingen skal ende i en beregnet gennemsnitlig koncentration over et helt år, årsmiddelværdien. Sporfilm er den enkleste pålidelige metode: Dosimetrene sendes med posten, hænges op og sendes tilbage til analyse. Styrelsen anbefaler, at målingen følger SBI-anvisning 270, og at den så vidt muligt udføres af et akkrediteret laboratorium.

Radon og boligkøb

Radon kan kun påvises ved måling, og en måling efter Sundhedsstyrelsens anbefaling tager mindst 2 måneder i fyringssæsonen. Byggeåret, beliggenheden og ventilationen er de forhold, styrelsen peger på som afgørende for niveauet. Et radonsug eller en ny ventilation er en forbedring af boligen, og finansieringen af den slags arbejde er beskrevet i lån til renovering. Om fugt og indeklima i øvrigt, se skimmelsvamp og fugt.

Regneeksempel

Typiske faldgruber

• At måle om sommeren. Niveauet er højest i fyringssæsonen.
• At måle kort tid. En kort måling giver et usikkert billede.
• At gå ud fra, at nye huse er fri for radon. Kravet er et maksimum, ikke nul.

Kort fortalt

• Radon kommer især fra jorden under huset og øger risikoen for lungekræft.
• Sundhedsstyrelsen anbefaler under 100 Bq/m³, og BR18 kræver, at bygninger udføres, så 100 Bq/m³ ikke overstiges.
• Radon måles over mindst 2 måneder i fyringssæsonen i mindst to opholdsrum.
• Regn på et lån til forbedringer i beregneren for lån til renovering.