Vedligeholdelse og budget: sådan planlægger du udgifterne

29. september 2026

Vedligehold er den udgift, der oftest bliver glemt i et boligbudget. Den står ikke i salgsopstillingen, den kommer uregelmæssigt, og den kan være stor. Her gennemgår vi, hvor man finder viden om boligens stand, hvordan en plan kan bygges op, og hvilke regler om fradrag og ejerforeninger der påvirker regnestykket.

Vedligehold er ikke med i salgsopstillingen

Bekendtgørelsen om formidling ved salg af fast ejendom kræver, at salgsopstillingen oplyser, at der vil være udgifter til blandt andet løbende vedligeholdelse, og at de ikke fremgår af opstillingen. Ejerudgiften dækker boligskat, husforsikring og faste ejerudgifter, men ikke tag, vinduer, maling eller installationer. Se faste udgifter ved ejerbolig.

Start med boligens stand

Ved køb af et hus er tilstandsrapporten og elinstallationsrapporten det bedste udgangspunkt. De viser bygningsdele og installationer med skader eller tegn på skader og giver et billede af, hvad der kan blive aktuelt. Se tilstandsrapport og ejerskifteforsikring. Rapporterne vurderer dog ikke, hvornår et tag eller et vindue er slidt op af alder.

Levetider er skøn. Skattestyrelsen bruger i sin vejledning om udlejning eksempler, hvor levetiden for et køkken skønnes til 30 år og for vinduer til 40 år. Det er eksempler til en skatteberegning, ikke normer, men de viser tankegangen: jo tættere en bygningsdel er på slutningen af sin levetid, jo før skal der være penge til den.

Sådan bygges en vedligeholdelsesplan

  1. List bygningsdelene: tag, facade, vinduer og døre, kloak, varmeanlæg, el, vådrum, køkken, udvendigt træværk.
  2. Noter alder og stand ud fra tilstandsrapporten, fakturaer og egne iagttagelser.
  3. Sæt et forventet tidspunkt og et skønnet beløb på de større arbejder, gerne ud fra konkrete tilbud.
  4. Omregn til en årlig opsparing, så store udgifter fordeles over årene frem mod arbejdet.
  5. Opdater planen, når et arbejde er udført, eller når boligens stand ændrer sig.
  6. Gem fakturaer og dokumentation. De bruges både til håndværkerfradrag og som dokumentation for boligens stand, når den en dag skal sælges.

Håndværkerfradraget i 2026

Visse arbejder giver fradrag efter boligjobordningen. I 2026 er håndværkerfradraget 9.000 kr. pr. person, og der gives kun fradrag for lønudgiften, ikke for materialer. Fradraget gælder kun for bestemte arbejder, fx isolering, udskiftning af vinduer og yderdøre, visse kloakarbejder, varmepumper, fjernvarmeunits, solceller og ventilation med varmegenvinding. Arbejdet skal udføres af en momsregistreret virksomhed, betales digitalt, og man skal bo i helårsboligen, mens arbejdet udføres. Skattestyrelsen angiver værdien af fradraget til ca. 26 %.

Særligt for ejerlejligheder

I en ejerlejlighed deles vedligeholdet mellem ejerforeningen og den enkelte ejer. Efter normalvedtægten sørger foreningen for fælles bestanddele som tag, facade, vinduer, altaner og fælles installationer, mens ejeren selv står for fx maling, gulve, indvendige døre og installationerne i lejligheden frem til de fælles ledninger. Bestyrelsen skal udarbejde en vedligeholdelsesplan, som forelægges den ordinære generalforsamling, og generalforsamlingen kan vedtage opsparing til bestemte formål. Foreningens egen vedtægt kan dog afvige. Se ejerlejlighed og ejerforening.

Regneeksempel: fra plan til månedlig opsparing

Eksempel. Et hus med en plan for de næste 10 år. Alle beløb og tidspunkter er tænkte:

ArbejdeForventet omSkønnet prisOpsparing pr. år
Udvendig maling af træværk (tænkt)3 år30.000 kr.10.000 kr.
Nye vinduer i stuen (tænkt)5 år60.000 kr.12.000 kr.
Nyt tag (tænkt)10 år180.000 kr.18.000 kr.
I alt270.000 kr.40.000 kr.

Det svarer til ca. 3.333 kr. om måneden de første år. Når malerarbejdet er betalt, falder den årlige opsparing med 10.000 kr.

Hvis vinduesudskiftningen har en lønudgift på fx 20.000 kr., og to voksne i husstanden hver bruger deres fradrag på op til 9.000 kr., kan fradraget samlet dække 18.000 kr. af lønudgiften. Med Skattestyrelsens tommelfingerregel på ca. 26 % svarer det til en skattebesparelse på ca. 4.680 kr.

Når pengene ikke er der

Store arbejder finansieres ofte med opsparing, et lån i friværdien eller et banklån. Et lån fordeler udgiften, men den samlede pris stiger med renten. Se lån i friværdien.

Typiske faldgruber

  • At regne salgsopstillingens ejerudgift som hele udgiften. Vedligehold er ikke med.
  • At vente, til noget går i stykker. Følgeskader fra fx et utæt tag kan blive dyrere end selve reparationen.
  • At glemme fradragets betingelser. Kontant betaling, materialer og arbejde uden momsregistrering giver ikke fradrag.
  • At overse ejerforeningens planer. Besluttede istandsættelser kan betyde højere fællesudgifter.

Kort fortalt

  • Vedligehold står ikke i salgsopstillingen og skal lægges oveni.
  • Tilstandsrapporten, boligens alder og konkrete tilbud er grundlaget for en plan.
  • En plan omregnet til årlig opsparing gør store udgifter forudsigelige.
  • Håndværkerfradraget er i 2026 9.000 kr. pr. person for bestemte arbejder.
  • Læg opsparingen ind i budgettet med beregneren for månedlig boligudgift.

Regn på det

Ofte stillede spørgsmål

Hvor meget skal man spare op til vedligehold af et hus?

Der findes ingen officiel sats, fordi behovet afhænger af husets alder, stand og materialer. En plan, der lister de større bygningsdele med forventet tidspunkt og skønnet pris, giver et mere præcist tal end en tommelfingerregel. Tilstandsrapporten og konkrete tilbud fra håndværkere er et godt grundlag for skønnet.

Hvilke arbejder giver håndværkerfradrag i 2026?

Fradraget gælder kun for bestemte arbejder, fx isolering, nye vinduer og yderdøre, visse kloakarbejder, radonsikring, varmepumper, fjernvarmeunits, solceller og ventilation med varmegenvinding. Det er 9.000 kr. pr. person i 2026, kun for lønudgiften, og arbejdet skal udføres af en momsregistreret virksomhed og betales digitalt.

Hvem betaler for vedligehold i en ejerlejlighed?

Efter normalvedtægten vedligeholder ejerforeningen fælles bestanddele som tag, facade, vinduer, altaner og fælles installationer og betaler via fællesudgifterne. Den enkelte ejer vedligeholder selv lejligheden indvendigt, fx maling, gulve, indvendige døre og installationer frem til de fælles ledninger. Foreningens egen vedtægt kan fordele det anderledes.

Står vedligehold i salgsopstillingen?

Nej. Bekendtgørelsen om formidling kræver, at salgsopstillingen oplyser, at der vil være udgifter til blandt andet løbende vedligeholdelse, energi og vand, men at de ikke fremgår af opstillingen. Ejerudgiften omfatter boligskat, husforsikring og faste ejerudgifter. Vedligehold skal man selv lægge til.

Ord fra artiklen

Tilstandsrapport
En beskikket bygningssagkyndigs rapport om skader og tegn på skader på bygningerne. Rapporten må være højst 6 måneder gammel, når køber modtager den, og er en del af huseftersynsordningen.
Ejerskifteforsikring
En forsikring, som køber kan tegne, og som dækker visse skjulte skader, der ikke er nævnt i tilstandsrapporten eller elinstallationsrapporten. Vil sælger bruge huseftersynsordningen, skal sælger tilbyde at betale halvdelen af præmien.
Vådrum
Bygningsreglementet regner baderum samt bryggers og wc-rum med gulvafløb som vådrum. Der stilles særlige krav, blandt andet om vandtætte gulve og vægge i den vandbelastede del, og at vand på gulvet ledes til gulvafløb.
Håndværkerfradrag
Et skattefradrag for arbejdsløn til visse ydelser i og omkring boligen, fx energiforbedringer. Fradraget gælder kun lønnen, ikke materialer, og der er et loft pr. person om året.
Ejerlejlighed
En lejlighed, der er udstykket som selvstændig fast ejendom og derfor kan ejes, pantsættes og tinglyses særskilt. Ejeren er medlem af ejendommens ejerforening.
Ejerforening
Den forening, som ejerne af ejerlejligheder i samme ejendom udgør efter ejerlejlighedsloven. Foreningen administrerer fællesarealer og fælles udgifter, som ejerne betaler til via et fællesbidrag.