Rentefradrag på boliglån

29. september 2026

Renterne på et boliglån er en af de største udgifter ved at eje sin bolig, men staten betaler en del af dem tilbage via rentefradraget. Fradraget er dog ikke lige meget værd for alle kroner, og det kommer kun løbende til udbetaling, hvis forskudsopgørelsen er rettet. Her forklarer vi, hvordan fradraget beregnes i 2026.

Sådan virker fradraget

Renteudgifter trækkes fra i kapitalindkomsten. Har man flere renteudgifter end renteindtægter, bliver kapitalindkomsten negativ, og det er den negative kapitalindkomst, der giver en skattebesparelse.

Besparelsen består af to dele:

• Kommuneskat og eventuel kirkeskat. Den negative kapitalindkomst trækkes fra i grundlaget for kommuneskat og kirkeskat. Værdien afhænger derfor af, hvilken kommune man bor i. Den gennemsnitlige kommuneskat er 25,0 % i 2026, og den gennemsnitlige kirkeskat for medlemmer af folkekirken er 0,867 %.
• Et ekstra nedslag på 8 procentpoint. For den del af den negative nettokapitalindkomst, der ikke overstiger 50.000 kr., gives et nedslag i skatten på 8 %. For ægtepar er grænsen 100.000 kr. tilsammen.

Derfor hører man ofte, at fradraget er værd ca. 33 % af de første 50.000 kr. og ca. 25 % af resten. De præcise tal afhænger af kommune- og kirkeskatten.

Hvilke renter giver fradrag?

• Realkreditlån og banklån. Realkreditinstituttet og banken indberetter årets renter til Skattestyrelsen. Renter til realkreditinstitutter står i rubrik 41 på årsopgørelsen, og renter til banker i rubrik 42.
• Private lån. Renter på lån fra fx familie skal man selv oplyse i rubrik 44 med oplysning om, hvem renten betales til.
• Fælles lån. Har man lån sammen med sin ægtefælle, fordeles renterne automatisk ligeligt. Hæfter to eller flere i øvrigt for et lån, fordeles de indberettede renter også ligeligt. Fra årsopgørelsen for 2025 gælder det automatisk også, når tre eller flere hæfter.

Ikke alle renter kan trækkes fra. Det gælder bl.a. renter på lån til betaling af boligskat, fx indefrysningslån, og renter, som en andelsboligforening betaler, selv om andelshaveren betaler dem via boligafgiften.

Få fradraget løbende

Ved køb af bolig skal forskudsopgørelsen rettes. I felterne for renteudgifter til pengeinstitutter (481) og til realkreditinstitutter (483) skrives årets forventede renter. Så indregnes fradraget i trækprocent og fradrag hver måned. Retter man ikke forskudsopgørelsen, kommer fradraget først med årsopgørelsen. Har man flekslån, kan renten ændre sig ved hver refinansiering, og så ændrer fradraget sig også.

Regneeksempel

Eksemplet viser, at fordelingen af lånet kan betyde noget for fradragets værdi. Det viser også, at fradraget falder over tid, fordi renten udgør en mindre del af ydelsen, efterhånden som lånet bliver betalt ned.

Afdragsfrihed og fradrag

Med afdragsfrihed består hele ydelsen af rente og bidrag, og derfor ser fradraget større ud i forhold til den månedlige betaling. Gælden bliver dog ikke mindre i perioden, og den samlede rente over lånets løbetid bliver højere. Se afdragsfrihed.

Typiske faldgruber

• At glemme forskudsopgørelsen. Uden rettelse kommer fradraget først som overskydende skat året efter, og i mellemtiden er rådighedsbeløbet lavere.
• At regne med 33 % af hele renteudgiften. Over 50.000 kr. pr. person (100.000 kr. for ægtepar) er værdien kun kommune- og kirkeskatten.
• At indberette renterne to gange. Renter, der allerede er indberettet af banken eller realkreditinstituttet, skal ikke også skrives i rubrik 44.
• At regne med fradrag for boligskattelån. Renten på indefrysningslån kan ikke trækkes fra.

Kort fortalt

• Renteudgifter trækkes fra i kapitalindkomsten og sparer kommune- og kirkeskat.
• For de første 50.000 kr. negativ nettokapitalindkomst (100.000 kr. for ægtepar) gives yderligere 8 procentpoint i 2026, så værdien bliver ca. 33 %.
• Over grænsen er værdien ca. 25 %, afhængigt af kommunen.
• Fradraget kommer løbende, når forskudsopgørelsen er rettet ved købet.