Rådighedsbeløb ved boligkøb

29. september 2026

Rådighedsbeløbet er et af de tal, banken lægger mest vægt på, når den vurderer et boliglån. Det er også det tal, der bedst viser, hvordan hverdagen kommer til at se ud efter købet. Her forklarer vi, hvad der indgår, hvilke regler institutterne arbejder efter, og hvordan man selv kan regne det ud.

Hvad er et rådighedsbeløb?

Finanstilsynet definerer rådighedsbeløbet som det månedlige beløb, husstanden har tilbage af sine indtægter efter betaling af alle faste udgifter. Beløbet skal dække det variable forbrug: mad, tøj, fritid, gaver, ferie og uforudsete udgifter.

Der findes ikke et lovfastsat minimum. Hvert pengeinstitut fastsætter sin egen minimumsgrænse. Finanstilsynets vejledning understreger dog, at det er relevant, men ikke tilstrækkeligt, at beløbet ligger over instituttets minimum. Instituttet skal lave en konkret vurdering af, om beløbet passer til den enkelte husstands forbrugsmønster.

Hvad indgår i beregningen?

Udgangspunktet er husstandens samlede indtægter efter skat. Fra dem trækkes de faste udgifter:

• Boligudgifter: ydelse på realkredit og banklån, ejendomsværdiskat, grundskyld, forsikringer og eventuelle fællesudgifter til en ejerforening.
• Forbrug i boligen: el, vand og varme.
• Transport: bil, brændstof, forsikring eller kollektiv trafik.
• Børn: institution, fritidsaktiviteter.
• Anden gæld: ydelser på billån, studielån og forbrugslån.
• Øvrige faste udgifter: forsikringer, telefon, internet, abonnementer.

Boligskatten kan man regne ud på forhånd. Ejendomsværdiskatten er i 2026 0,51 % af 80 % af ejendomsværdien, og grundskylden er kommunens promille af 80 % af grundværdien. Se boligskat, ejendomsværdiskat og grundskyld.

Renten, som rådighedsbeløbet skal kunne bære

Efter god skik-bekendtgørelsen (§ 19, stk. 1) må lån med pant i fast ejendom med variabel rente eller afdragsfrihed som udgangspunkt kun gives til låntagere, der kan godkendes til et 30-årigt lån med fast rente uden afdragsfrihed. Kravet gælder for alle långivere, men kun for den del af lånet, der ligger inden for realkreditlovens lånegrænser (§ 19, stk. 2). Et banklån ud over lånegrænsen er ikke omfattet. Rådighedsbeløbet vurderes derfor som udgangspunkt ud fra fast rente med afdrag, selv om man vælger et andet lån.

I vækstområderne, som i dag er København med omegnskommuner og Aarhus, går Finanstilsynets vejledning et skridt videre. Ønsker kunden variabel rente, bør rådighedsbeløbet som hovedregel vurderes ud fra en fast rente, der er 1 procentpoint højere end den aktuelle faste rente, dog mindst 4 %, med afvikling af realkreditgælden over højst 30 år og øvrig boliggæld over højst 20 år.

Regneeksempel

Om 25.000 kr. om måneden er tilstrækkeligt for et par med børn, afhænger af deres forbrug. Det er netop den vurdering, instituttet skal lave, og derfor spørger banken ofte ind til det faktiske forbrug via kontoudtog eller budget.

Rentefradraget

Renteudgifter giver et fradrag, som i 2026 er værd ca. 33 % af de første 50.000 kr. og ca. 25 % derover for en enlig, afhængigt af kommuneskatten. Fradraget hæver rådighedsbeløbet, når det er indregnet i forskudsopgørelsen. Læs mere om rentefradrag.

Typiske faldgruber

• At bruge et for lavt forbrug. Et budget, der ser pænt ud på papiret, men ikke passer med kontoudtogene, holder sjældent i en kreditvurdering.
• At glemme uregelmæssige udgifter. Vedligehold, tandlæge, bilreparationer og gaver kommer ikke hver måned, men de kommer.
• At regne med den variable rente. Vurderingen tager som udgangspunkt afsæt i fast rente med afdrag, og i vækstområderne med rentestress.
• At overse, at rådighedsbeløbet falder ved købet. Finanstilsynets inspektioner viste, at de fleste kunders rådighedsbeløb faldt ved købet, i mange tilfælde meget.

Kort fortalt

• Rådighedsbeløbet er det, der er tilbage hver måned efter alle faste udgifter.
• Der er ikke et lovbestemt minimum, men instituttet skal vurdere, om beløbet passer til jeres husstand.
• Vurderingen bygger som udgangspunkt på fast rente med afdrag, og i København, omegnen og Aarhus med en ekstra rentestigning ved variabel rente.
• Et realistisk budget med de faktiske udgifter giver det bedste billede før mødet med banken.