Ungdomsbolig og kollegium

29. september 2026

En ungdomsbolig er en lejebolig, der er forbeholdt unge under uddannelse og andre unge med et særligt behov. Kollegier og ungdomsboliger kan være almene ungdomsboliger, der ejes af en almen boligorganisation eller en selvejende institution. Reglerne står i almenboligloven, almenlejeloven og bekendtgørelsen om udlejning af almene boliger. Ustøttede private ungdomsboliger følger lejeloven og lov om boligforhold. Almene familieboliger og ventelisten er beskrevet i almen bolig og venteliste.

Hvem kan leje en almen ungdomsbolig?

Ledige almene ungdomsboliger skal anvises til unge uddannelsessøgende og andre unge med et særligt behov (den berettigede personkreds, almenboligloven § 52, stk. 1). Reglerne gælder også for almene ungdomsboliger, der ejes af en selvejende institution (§ 53 a).

• Hensyn ved fordelingen. Udlejningen sker efter retningslinjer, der tager hensyn til de boligsøgendes uddannelsesmæssige, økonomiske og sociale forhold. Kommunen kan fastsætte nærmere regler (udlejningsbekendtgørelsen § 12, stk. 2). Ministeriets vejledning nævner fx afstand til uddannelsesstedet, indtægt og nuværende boligforhold.
• Kommunens andel. Kommunen kan råde over indtil hver fjerde ledige ungdomsbolig til unges boligsociale problemer. Det gælder ikke startboliger og visse midlertidigt ommærkede boliger (almenboligloven § 59, stk. 3).
• Udvekslingsstuderende. Efter anmodning fra de lokale uddannelsesinstitutioner træffer kommunen beslutning om, at et antal ungdomsboliger stilles til rådighed for udvekslingsstuderende, dog højst 10 % af de omhandlede boliger i kommunen (§ 59, stk. 10-11).
• Startboliger. Ungdomsboliger med status som startboliger anvises til personer fra 18 til og med 24 år, der har behov for bostøtte (udlejningsbekendtgørelsen § 12, stk. 1).

Kan en ungdomsbolig ikke udlejes til den berettigede personkreds, kan organisationen udleje den til andre. Når boligen bliver ledig igen, skal den på ny søges udlejet til personkredsen (almenboligloven § 52, stk. 3).

Kravet om studieaktivitet

Boligorganisationens bestyrelse skal sikre, at de almene ungdomsboliger til stadighed bebos af den berettigede personkreds, herunder studieaktive uddannelsessøgende (almenboligloven § 53, stk. 1). Ministeriets vejledning om udlejning af almene boliger (VEJ nr. 9518 af 2024) beskriver, hvordan det sker i praksis:

• Boligorganisationen skal mindst én gang om året kontrollere, om beboerne fortsat lever op til kriterierne. Organisationen beslutter selv, hvordan kontrollen foregår.
• Unge, der har fået boligen, fordi de var under uddannelse, skal fortsat være uddannelsesaktive.
• Unge, der ikke længere opfylder kriterierne for studieaktivitet, kan blive boende, hvis boligorganisationen vurderer, at de har et særligt behov for en ungdomsbolig.

Sender lejeren ikke de nødvendige oplysninger om studieaktivitet senest 6 uger efter, at udlejeren skriftligt har bedt om dem, kan udlejeren opsige lejeaftalen. Ved beregningen af fristen ses der bort fra juli og august (almenlejeloven § 85, stk. 2).

Når uddannelsen slutter

Udlejeren skal opsige lejeaftalen om en almen ungdomsbolig, når lejeren har fuldført sin uddannelse, eller de forudsætninger, boligen er udlejet under, ikke længere er til stede (almenlejeloven § 85, stk. 2). Loven giver to muligheder for at udskyde det:

• Opsigelse efter afsluttet uddannelse kan under særlige omstændigheder udsættes i op til et år.
• Opsigelsen kan også udsættes, hvis boligen ikke umiddelbart kan genudlejes.

Opsigelsen skal være skriftlig, oplyse grunden og oplyse om lejerens adgang til at gøre indsigelse. Mangler de oplysninger, er den ugyldig. Vil lejeren ikke godkende opsigelsen, skal lejeren gøre skriftlig indsigelse senest 6 uger efter, at den er kommet frem. Vil udlejeren fastholde den, skal udlejeren anlægge sag ved boligretten senest 6 uger efter lejerens frist (§ 89).

Opsigelsesvarslet er som udgangspunkt 3 måneder, men for almene ungdomsboliger kan der aftales et varsel på mindst 6 uger (§ 88, stk. 1).

Ustøttede private ungdomsboliger

Ustøttede private ungdomsboliger er private boliger, der ifølge en tinglyst deklaration skal udlejes til studerende. Reglerne står i lov om boligforhold, kapitel 1 a, og blev indført ved lov nr. 1790 af 2023 med virkning fra 1. juli 2024. For dem gælder:

• Boligerne skal bebos af studieaktive eller uddannelsessøgende (lov om boligforhold § 12 b, stk. 1).
• Udlejeren skal én gang om året bede lejeren om oplysninger om studieaktivitet med en frist på 6 uger, hvor juli og august ikke tæller med (§ 12 b, stk. 2).
• Lejeaftalen skal oplyse, at der er tale om en ustøttet privat ungdomsbolig, og at lejeforholdet skal ophøre ved manglende studieaktivitet (lejeloven § 11, stk. 6).
• Opfylder lejeren ikke længere betingelserne, skal udlejeren opsige lejeaftalen. Varslet kan under særlige omstændigheder forlænges i op til 1 år, og opsigelse kan undlades, hvis boligen ikke kan genudlejes til studerende. Udlejeren skal også opsige, hvis lejeren ikke har sendt oplysningerne om studieaktivitet inden fristen (lejeloven § 171, stk. 3). I en almen ungdomsbolig er opsigelse af den grund en mulighed, ikke en pligt.

I en ustøttet privat ungdomsbolig gælder lejeloven i øvrigt, fx reglerne om depositum og opsigelse. Se depositum og forudbetalt leje og opsigelse af lejemål. Reglerne om støtte til huslejen står i boligstøtte.

Kort fortalt

• Almene ungdomsboliger, også i kollegier ejet af selvejende institutioner, er forbeholdt unge uddannelsessøgende og andre unge med et særligt behov.
• Ifølge ministeriets vejledning kontrollerer boligorganisationen studieaktiviteten mindst én gang om året.
• Efter afsluttet uddannelse skal udlejeren opsige, men opsigelsen kan under særlige omstændigheder udsættes i op til et år.
• Ustøttede private ungdomsboliger har tilsvarende krav om studieaktivitet siden 1. juli 2024.
• Lejer du en ustøttet privat ungdomsbolig, kan du se depositum, forudbetalt leje og første husleje samlet med beregneren for indflytning i lejebolig.