Boligstøtte: hvem kan få, og hvordan beregnes den?

29. september 2026

Boligstøtte er et tilskud til boligudgiften, som administreres af Udbetaling Danmark. Om man kan få støtte, og hvor meget, afhænger af husstandens indkomst og formue, antallet af børn og voksne, huslejen og boligens størrelse. Her gennemgår vi, hvem der kan få boligstøtte, og hvordan den beregnes i princippet, med udgangspunkt i borger.dk og lov om individuel boligstøtte (LBK nr. 995 af 2025). Den præcise støtte beregnes af Udbetaling Danmark, og borger.dk har en beregner, der giver et vejledende tal.

Hvem kan få boligstøtte?

• Lejere. Lejere har efter ansøgning ret til boligstøtte efter lovens regler (§ 1). Borger.dk oplyser, at boligen skal have eget køkken, og at man skal bo fast i den.
• Ejere og andelshavere. Ejer man selv boligen, kan man ifølge borger.dk kun få boligstøtte, hvis man er folkepensionist eller førtidspensionist, stærkt bevægelseshæmmet eller modtager borgerstyret personlig assistance. Støtten til ejer- og andelsboliger udbetales som lån.
• Ejerandel tæller. Man regnes som ejer, selv om man kun ejer fx 1 % af boligen eller en aktie eller anpart i ejendommen, og også selv om man har en lejekontrakt. Det samme gælder, hvis man bor sammen med en, der ejer hele eller en del af boligen.
• Forældrekøb og fremleje. Borger.dk oplyser, at man kan søge boligstøtte, når forældrene har købt en lejlighed, man lejer, og når man fremlejer en bolig. Se forældrekøb.

Boligsikring og boligydelse

Loven har to former for boligstøtte. Støtte til pensionister kaldes boligydelse, og støtte til andre kaldes boligsikring (§§ 3 og 4). Beregningen følger samme princip, men med forskellige procentsatser.

Sådan beregnes boligsikring i princippet

Efter lovens § 22 beregnes boligsikring som forskellen mellem:

• 60 % af den årlige boligudgift, og
• 18 % af husstandsindkomsten over en indkomstgrænse.

Indkomstgrænsen forhøjes for hvert barn ud over ét, op til og med fire børn. Lejeren skal desuden selv betale et mindstebeløb af boligudgiften. For husstande uden børn kan boligsikringen ikke overstige 15 % af boligudgiften, medmindre et husstandsmedlem fx modtager førtidspension eller seniorpension eller er stærkt bevægelseshæmmet og boligen er egnet hertil.

Boligydelse til pensionister

Boligydelse beregnes efter § 21 som forskellen mellem 75 % af den årlige boligudgift med et fast tillæg og 22,5 % af husstandsindkomsten over en indkomstgrænse. Pensionisten skal selv betale mindst 11 % af husstandsindkomsten, dog mindst et fast beløb.

Lofter i beregningen

Der er et loft over den boligudgift, der indgår i beregningen, og loftet forhøjes, når der er børn i husstanden (§ 14). Der er også et loft over den årlige støtte (§ 23). Lovens kronebeløb reguleres årligt, og derfor bruger vi her borger.dk's beløb for 2026. Overstiger lejen halvdelen af husstandsindkomsten, afgør Udbetaling Danmark efter en samlet vurdering, om der kan ydes støtte (§ 15).

Største beløb i 2026

Kilde: borger.dk. Man kan efter borger.dk måske få mere, hvis man bor i en bolig anvist af kommunen, modtager borgerstyret personlig assistance eller er stærkt bevægelseshæmmet og boligen er tilpasset.

Formue i 2026

Der er ingen øvre grænse for formuen, men over visse beløb lægges et formuetillæg til indkomsten. Efter lovens § 8 a regnes 10 % af den del af formuen, der ligger mellem de to grænser, og 20 % af den del, der ligger over den øverste grænse. For ikke-pensionister og personer tilkendt førtidspension efter 1. januar 2003 har en formue op til 896.400 kr. ingen betydning i 2026. Af formuen mellem 896.400 kr. og 1.793.000 kr. medregnes 10 %, og af formuen over 1.793.000 kr. medregnes 20 %. For folkepensionister og personer tilkendt førtidspension før 2003 er grænserne 1.060.300 kr. og 2.120.800 kr.

Husleje uden forbrug

Ved ansøgningen oplyses huslejen uden forbrug. Borger.dk nævner bl.a., at el, varme, varmt vand, internet, forudbetalt leje, indskud, garage og leje af møbler skal trækkes fra. Betaler man særskilt for forbedringer, fx et nyt køkken, lægges beløbet til huslejen. Stiger udgifterne til aconto varme eller el, giver det ikke mere i boligstøtte.

Ansøgning og oplysningspligt

• Én ansøger. Bor flere sammen, kan kun én person få boligstøtte. Ansøgeren skal være lejer og stå på en eventuel lejekontrakt. En pensionist kan dog søge, uanset om pensionisten er lejer.
• Solidarisk hæftelse. De øvrige voksne i husstanden skal skrive under på, at de hæfter for tilbagebetaling af for meget udbetalt støtte i den periode, de bor i boligen.
• Frister. Søger man senest 30 dage efter indflytningen, gælder støtten fra indflytningsdatoen. Sagsbehandlingsfristen er 7 uger.
• Ændringer. Man skal straks give besked, hvis fx huslejen falder, man flytter eller lejer et værelse ud.

Om at bo flere sammen, se bofællesskab og deleleje.

Kort fortalt

• Lejere kan søge boligstøtte; ejere og andelshavere kun i særlige tilfælde og da som lån.
• Boligsikring er i princippet 60 % af boligudgiften minus 18 % af indkomsten over en grænse, med lofter og mindstebeløb.
• Højst 1.194 kr. om måneden for en lejer uden børn, der ikke er pensionist, i 2026.
• Se huslejen i et samlet regnestykke med beregneren for købe eller leje.