Almen bolig og venteliste

29. september 2026

En almen bolig er en lejebolig, der er opført med offentlig støtte og typisk ejes af en almen boligorganisation. Almene ungdomsboliger kan også ejes af en selvejende institution, og almene ældreboliger af en kommune, en region eller en selvejende institution (udlejningsbekendtgørelsen § 1, stk. 1). Beboerne har indflydelse gennem beboerdemokratiet, og Social- og Boligstyrelsen skriver, at beboerne har det afgørende ord i driften af de almene boliger. Reglerne står ikke i den private lejelov, men i lov om almene boliger (almenboligloven, LBK nr. 207 af 2026), lov om leje af almene boliger (almenlejeloven, LBK nr. 928 af 2019 med senere ændringer) og bekendtgørelse om udlejning af almene boliger (BEK nr. 977 af 2024). Ungdomsboliger er beskrevet i ungdomsbolig og kollegium.

Almenboligloven skelner mellem almene familieboliger, ungdomsboliger og ældreboliger (§§ 3-5). Ældreboligerne anvises af kommunen til ældre og personer med handicap med et særligt behov (§ 54).

Ventelisten

Ledige almene familieboliger skal anvises til boligsøgende, der er optaget på en venteliste (almenboligloven § 51, stk. 1). Udgangspunktet er, at boligen går til den, der har stået længst på den almindelige venteliste (udlejningsbekendtgørelsen § 2, stk. 1). Bekendtgørelsen fastsætter bl.a.:

• Alder. Enhver, der er fyldt 15 år, kan optages på ventelisten (§ 3, stk. 1).
• Én liste. Ventelisten føres samlet for alle boligorganisationens afdelinger (§ 3, stk. 2).
• Gebyrer. Der betales et gebyr ved optagelsen og et årligt ajourføringsgebyr. Betales det ikke trods en påmindelse, slettes den boligsøgende (§ 3, stk. 3).
• Anciennitet efter indflytning. Den, der lejer en bolig, slettes som udgangspunkt fra ventelisten. Organisationen kan dog beslutte, at lejere kan beholde ancienniteten (§ 3, stk. 5-7).

Kan en bolig ikke udlejes til nogen på ventelisten, kan organisationen udleje den til andre boligsøgende (almenboligloven § 51, stk. 5). Tvister om anvisning afgøres som udgangspunkt af beboerklagenævnet (udlejningsbekendtgørelsen § 11).

Oprykningsret for lejere

Lejere, der ønsker en anden bolig i organisationen, skal optages på en særlig oprykningsventeliste (udlejningsbekendtgørelsen § 2, stk. 2). En lejer, der samtidig afgiver en bolig i en afdeling, har fortrinsret til en anden familiebolig i organisationen, men fortrinsretten bruges kun ved hver anden ledige bolig (§ 7). Ønsker flere med fortrinsret den samme bolig, går den til den, der har stået længst på oprykningsventelisten (§ 9, stk. 1). Organisationen kan beslutte, at fortrinsretten først kan bruges efter en boperiode, som højst kan fastsættes til 2 år (§ 8, nr. 3).

Fleksibel og kombineret udlejning

Kommunen kan påvirke, hvem der får en ledig bolig:

• Kommunal anvisning. Boligorganisationen skal efter kommunens bestemmelse stille indtil hver fjerde ledige familiebolig til rådighed for kommunen til løsning af påtrængende boligsociale opgaver (almenboligloven § 59, stk. 1).
• Fleksibel udlejning. Kommunen og boligorganisationen kan aftale, at de ledige boliger i en afdeling udlejes efter særlige kriterier. Kriterierne offentliggøres af kommunen, og aftalen skal tages op til revision senest 4 år efter indgåelsen (§ 60, stk. 1-2). I udsatte boligområder og forebyggelsesområder skal boligerne udlejes efter særlige kriterier, herunder beskæftigelses- og uddannelseskriterier, som kommunen fastsætter (§ 60, stk. 4).
• Kombineret udlejning. I afdelinger i områder med en høj andel af personer uden for arbejdsmarkedet kan kommunen beslutte, at boligsøgende, der ikke allerede bor i afdelingen, skal afvises, hvis de og en eventuel ægtefælle i 6 sammenhængende kalendermåneder har modtaget kontanthjælp. Kommunen kan også beslutte at afvise modtagere af visse andre ydelser, fx førtidspension (§ 51 b, stk. 1). Den, der afvises, skal have anvist en anden passende bolig af kommunen, hvis vedkommende var skrevet op senest på datoen for kommunens beslutning (§ 51 b, stk. 1 og 9).

Beboerindskud

For boliger, der er etableret med offentlig støtte, opkræver udlejeren et beboerindskud ved lejemålets indgåelse (almenlejeloven § 45). Ved fraflytning betales indskuddet tilbage, efter at udlejeren har modregnet lejerens forpligtelser, fx istandsættelse (§ 47). Reglerne for private lejeboliger står i depositum og forudbetalt leje.

Man kan søge kommunen om lån til beboerindskud. Ifølge borger.dk skal kommunen som hovedregel yde lånet, når boligen er taget i brug efter 1. april 1964, og husstandens indkomst ved indflytning i en lejlighed ikke overstiger 302.677 kr. om året i 2026, forhøjet med 53.100 kr. pr. barn for op til 4 børn.

Beboerdemokrati

Social- og Boligstyrelsen beskriver fire beboerdemokratiske organer: den øverste myndighed (repræsentantskab eller generalforsamling), organisationsbestyrelsen, afdelingsmødet og afdelingsbestyrelsen. Mindst halvdelen af organisationsbestyrelsen skal være beboere i boligorganisationen (almenboligloven § 33, stk. 1).

• Afdelingsmødet holdes ifølge styrelsen mindst én gang om året for afdelingens beboere.
• Afdelingsbestyrelsen vælges på afdelingsmødet og består af et ulige antal medlemmer (§ 34, stk. 1). Den forelægger driftsbudgettet for afdelingsmødet til godkendelse (§ 36).
• Arbejder i afdelingen. De overordnede rammer for arbejder og aktiviteter skal godkendes af afdelingsmødet, før de sættes i gang. Giver et arbejde en lejeforhøjelse på over 15 % af årslejen, kan et antal deltagere fastsat i vedtægterne, højst 25 % af de fremmødte stemmeberettigede, kræve urafstemning (§ 37, stk. 1 og 3).

Opsigelse

Lejeren kan frit opsige med 3 måneders varsel til den første hverdag i en måned, der ikke er dagen før en helligdag (almenlejeloven §§ 84 og 88). Udlejeren kan kun opsige i de tilfælde, der står i § 85, fx ved nedrivning. Opsigelse af private lejeboliger er beskrevet i opsigelse af lejemål.

Kort fortalt

• Almene boliger er lejeboliger opført med offentlig støtte, hvor beboerne har indflydelse gennem beboerdemokratiet.
• Familieboliger udlejes som udgangspunkt efter anciennitet på ventelisten, som man kan skrives op til fra 15 år.
• Lejere i organisationen har fortrinsret (oprykningsret) ved hver anden ledige familiebolig.
• Kommunen kan anvise indtil hver fjerde ledige familiebolig og aftale fleksibel udlejning.
• Sammenlign husleje og købsudgift over en årrække med beregneren for at købe eller leje.