Bytte af lejebolig: bytteretten forklaret

30. september 2026

To lejere kan bytte bolig, så hver overtager den andens lejlighed. Retten står i lejeloven for private lejeboliger og i almenlejeloven for almene boliger. Den kan som udgangspunkt ikke aftales væk, men udlejeren kan sige nej i bestemte situationer.

Bytteretten i private lejeboliger

Efter lejelovens § 161, stk. 1, har lejeren af en lejlighed, der udelukkende er udlejet til beboelse, ret til at bytte med en lejer af en anden beboelseslejlighed, så denne overtager lejligheden. Loven kræver ikke, at de to lejligheder har samme udlejer. Lejeren kan som udgangspunkt ikke give afkald på bytteretten (§ 168), og retten gælder uanset vedtægtsmæssige begrænsninger i beboernes bytteadgang (§ 162, stk. 3).

Ifølge Børne-, Ældre- og Boligministeriet er et bytte en genudlejning. Fraflytningen gøres op som en almindelig fraflytning, og den indflyttende lejer har ikke krav på en lejeaftale magen til den tidligere lejers.

Hvornår kan udlejeren sige nej?

Udlejeren kan modsætte sig byttet, hvis en af disse betingelser er opfyldt (§ 161, stk. 2):

  • Udlejeren bor selv i ejendommen, og den har færre end syv lejligheder.
  • Den fraflyttende lejer har ikke boet i lejligheden i 3 år.
  • Lejligheden vil efter byttet blive beboet af flere end én person pr. beboelsesrum.
  • Udlejeren har i øvrigt rimelig grund til at modsætte sig det konkrete bytte.

Flere ejendomme med samme ejer regnes her som én ejendom, fx når de er opført som en samlet bebyggelse med fælles friarealer eller driftsfællesskab, eller når de er samvurderet eller samnoteret i tingbogen (§ 9). Udlejeren skal sige nej, hvis lejligheden er omfattet af reglerne om beboermaksimum og efter byttet vil blive beboet af flere end to personer pr. beboelsesrum (§ 161, stk. 5). Ved ældreboliger og ustøttede private plejeboliger kan udlejeren, hvis det skønnes rimeligt af hensyn til efterspørgslen, kræve, at den nye lejer opfylder betingelserne for den type bolig (§ 161, stk. 6).

Overtager man en lejlighed, der tilhører en kommune, en almen boligorganisation, et kollegieselskab eller en stiftelse, skal man opfylde de særlige vilkår for den (§ 162, stk. 1).

Frister, når udlejeren vil forbedre lejligheden

Vil udlejeren forbedre lejemålet i forbindelse med byttet og fastsætte lejen efter § 19, stk. 2, om gennemgribende forbedrede lejemål, skal udlejeren straks meddele lejeren det og senest 1 måned efter lejerens meddelelse om bytte bede huslejenævnet om en forhåndsgodkendelse. Lejeren skal have kopi og den forventede husleje. Ellers kan lejen ikke fastsættes efter § 19, stk. 2, ved byttet (§ 161, stk. 3).

Når lejeren har fået kopi af forhåndsgodkendelsen, har lejeren 14 dage til at bekræfte byttet. Ellers fortsætter lejeforholdet på uændrede vilkår. Forhåndsgodkendelsen gælder i op til 2 år (§ 161, stk. 4). Uden for den situation nævner § 161 ingen frist for udlejerens svar. Se huslejeregulering og huslejenævn.

Almene boliger

I almene boliger står bytteretten i almenlejelovens § 69 (LBK nr. 928 af 4. september 2019 med senere ændringer). Lejeren har ret til at bytte med en lejer af en anden bolig, så denne overtager den almene bolig. Udlejeren kan modsætte sig, hvis den fraflyttende lejer ikke har boet i boligen i 3 år, hvis boligen vil blive beboet af flere end én person pr. beboelsesrum, eller hvis udlejeren i øvrigt har rimelig grund. Ifølge ministeriet omfatter bytteretten ikke bytte med en andelshaver.

  • Hvor reglerne om beboermaksimum gælder, skal udlejeren sige nej ved flere end to personer pr. beboelsesrum (§ 69, stk. 3).
  • Almene ungdomsboliger, ældreboliger og ustøttede almene plejeboliger kan kun byttes med personer, der ikke opfylder betingelserne for sådanne boliger, hvis kommunalbestyrelsen giver samtykke (§ 69, stk. 5).
  • Boliger i et bofællesskab og boliger i et udsat boligområde skal efter byttet bebos af personer, der opfylder betingelserne for den type bolig (§ 69, stk. 6 og 7).

Uenighed om bytteretten i almene boliger afgøres af beboerklagenævnet (§ 76). Se almen bolig og venteliste.

Det kan lejeren tjekke

  • Lejeaftalen i den nye bolig. Byttet er en genudlejning, så husleje, vedligeholdelsespligt og særlige vilkår kan være anderledes end for den tidligere lejer. Se lejekontrakt og typeformular.
  • Depositum. Den gamle bolig gøres op som ved en almindelig fraflytning, og i en privat lejebolig kan udlejeren kræve højst 3 måneders depositum og højst 3 måneders forudbetalt leje (§ 59). Se depositum og forudbetalt leje og fraflytning og istandsættelse.

Regneeksempel

Tænkt eksempel. Anna lejer en toværelses lejlighed til 6.500 kr. om måneden og har betalt 19.500 kr. i depositum. Hun bytter med Bo, der lejer en treværelses lejlighed til 8.400 kr. om måneden. Bos udlejer kræver 3 måneders depositum og forudbetalt leje. Alle beløb er opdigtede.

PostBeløb
Depositum i den nye bolig (3 × 8.400 kr.)25.200 kr.
Forudbetalt leje (3 × 8.400 kr.)25.200 kr.
Første måneds husleje8.400 kr.
Betaling ved indflytning i alt58.800 kr.
Retur af det gamle depositum efter fx 7.000 kr. til istandsættelse12.500 kr.
Nettobeløb, når det gamle depositum er betalt tilbage46.300 kr.

Det gamle depositum kommer først retur, når fraflytningen er gjort op. Beregnet med BONOVOs beregningsmotor (indflytning i lejebolig).

Kort fortalt

  • Lejere har ret til at bytte bolig, og retten kan som udgangspunkt ikke aftales væk.
  • Udlejeren kan bl.a. sige nej, hvis lejeren har boet der under 3 år, eller der bliver flere end én person pr. beboelsesrum.
  • Vil udlejeren forbedre lejligheden, skal udlejeren senest 1 måned efter lejerens meddelelse bede huslejenævnet om en forhåndsgodkendelse, og lejeren har derefter 14 dage til at bekræfte byttet.
  • I almene boliger gælder almenlejelovens § 69, og uenighed afgøres af beboerklagenævnet.
  • Byttet er en genudlejning, så vilkår og depositum i den nye bolig kan være anderledes. Se, hvad indflytningen koster, med beregneren for indflytning i lejebolig.

Regn på det

Ofte stillede spørgsmål

Kan udlejeren nægte at lade mig bytte lejebolig?

Ja, i bestemte tilfælde. I en privat lejebolig kan udlejeren modsætte sig, hvis udlejeren bor i ejendommen, og den har færre end syv lejligheder, hvis lejeren har boet der under 3 år, hvis der bliver flere end én person pr. beboelsesrum, eller hvis udlejeren i øvrigt har rimelig grund (lejelovens § 161, stk. 2).

Hvor længe skal man have boet i en lejebolig for at kunne bytte?

I private og almene lejeboliger kan udlejeren modsætte sig byttet, hvis den fraflyttende lejer ikke har boet i lejligheden i 3 år (lejelovens § 161, stk. 2, nr. 2, og almenlejelovens § 69, stk. 2, nr. 1). Har lejeren boet der i 3 år, kan udlejeren stadig sige nej af en af lovens andre grunde.

Kan man bytte en almen bolig med en privat lejebolig?

Almenlejelovens § 69 giver lejeren ret til at bytte med en lejer af en anden bolig, så denne overtager den almene bolig. Ifølge Børne-, Ældre- og Boligministeriet omfatter bytteretten ikke bytte med en andelshaver. Særlige boliger, fx ungdomsboliger og boliger i bofællesskaber eller udsatte boligområder, har ekstra betingelser for, hvem der kan flytte ind.

Overtager man den anden lejers lejekontrakt ved et bytte?

Ikke nødvendigvis på samme vilkår. Ifølge Børne-, Ældre- og Boligministeriet er et bytte en genudlejning, og den indflyttende lejer har ikke krav på en lejeaftale, der er identisk med den tidligere lejers. Den fraflyttende lejer og udlejeren gør fraflytningen op som ved en almindelig fraflytning, herunder istandsættelse og depositum.

Ord fra artiklen

Huslejenævn
Et kommunalt nævn, der kan afgøre visse uenigheder mellem lejer og udlejer, fx om lejens størrelse og istandsættelse ved fraflytning. Der betales et gebyr for at indbringe en sag.
Depositum
Et beløb, lejeren betaler ved indflytning som sikkerhed for fx istandsættelse ved fraflytning. Efter lejeloven kan depositum højst udgøre 3 måneders leje.
Forudbetalt leje
Leje, som lejeren betaler forud ved indflytning. Den kan højst udgøre 3 måneders leje og bruges til de sidste måneders husleje, når lejemålet er opsagt eller ophævet.