Køb af grund og selvbyg: regler og finansiering
29. september 2026
At købe en grund og bygge selv giver frihed til at bestemme huset, men køb og byggeri følger andre regler end køb af et færdigt hus. Der er ingen tilstandsrapport, lånegrænsen er lavere, og byggeriet skal finansieres i etaper. Her gennemgår vi de regler, der oftest har betydning. Køb af et færdigt nybyggeri fra en bygherre er beskrevet i nybyggeri og projektsalg.
Før købet: hvad må der bygges?
Hvad der må bygges, afgøres af lokalplanen, eventuelle servitutter og byggelovgivningen. Lokalplanen kan fastsætte fx bebyggelsesprocent, højde, placering og materialer, og en tinglyst deklaration fra udstykningen kan have flere regler. Se servitutter og lokalplan.
Købes grunden gennem en ejendomsmægler, skal salgsopstillingen blandt andet oplyse om væsentlige begrænsninger fra planbestemmelser og servitutter og om forurening kortlagt på vidensniveau 1 eller 2 eller lettere forurenet jord.
Ingen huseftersynsordning
Reglerne om tilstandsrapport og ejerskifteforsikring i lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom gælder ikke for køb af en ubebygget grund eller en grund med bygning under opførelse. Der er derfor heller ingen ejerskifteforsikring, der dækker fx dårlige jordbundsforhold og behov for ekstra fundering. Køberen kan selv få jorden undersøgt eller tage forbehold, før handlen bliver endelig.
Moms på grunden
Efter momsloven er levering af en byggegrund momspligtig. Skattestyrelsens juridiske vejledning definerer en byggegrund som et ubebygget areal, der efter planloven er udlagt til formål, som gør det muligt at opføre bygninger. Momsen gælder kun for afgiftspligtige personer, fx virksomheder. Private skal som udgangspunkt ikke betale moms af salget. Om prisen er inklusive moms, afhænger derfor af, hvem der sælger.
Finansiering af grund og byggeri
Realkreditloven giver en lånegrænse på 40 % af værdien for ubebyggede grunde, mod 80 % for ejerboliger til helårsbrug. Grunden kræver derfor mere egenfinansiering eller et banklån. Selve byggeriet finansieres typisk med et byggelån i byggeperioden eller et forhåndslån, som realkreditloven giver mulighed for til opførelse ud fra ejendommens forventede værdi. Begge er forklaret i lån til renovering. Reglerne om god skik tillader, at långiveren tager hensyn til, at formålet er at opføre en bolig. Finanstilsynets vejledning nævner også, at kravet om en passende udbetaling kan fraviges ved byggefinansiering, der erstattes af endelig finansiering, når byggeriet er færdigt.
Skatter og udgifter i byggeperioden
Grundskyld betales af grundens værdi, også før der er bygget et hus. Fra overtagelsen er det derfor køberen, der betaler grundskylden. Se boligskat. I byggeperioden kan der samtidig være udgifter til den nuværende bolig, renter på byggelån og betalinger til håndværkere, som skal passe sammen i budgettet.
Byggetilladelse og byggeskadeforsikring
Et nyt hus kræver byggetilladelse fra kommunen, og BBR skal opdateres, når byggeriet tages i brug. Social- og Boligstyrelsen oplyser, at en professionel bygherre, der bygger helårsbeboelse til en forbruger, skal tegne en byggeskadeforsikring, som gælder i 10 år. Styrelsen har en særlig tro og love-erklæring til selvbyg. Bygger man selv, gælder forsikringspligten for professionelle bygherrer altså ikke på samme måde, og risikoen for byggefejl ligger i højere grad hos bygherren selv. Se byggetilladelse og ulovligt byggeri.
Regneeksempel
Tænkt eksempel. En grund købes for 900.000 kr. af en privat sælger. Huset forventes at være værd fx 4.000.000 kr., når det står færdigt. Beløb og renter er eksempler, ikke dagens niveau.
- Realkredit i grunden: højst 40 % af 900.000 kr. = 360.000 kr.
- Tinglysning af skødet på grunden (2026): 7.250 kr. Tinglysning af et pantebrev på 360.000 kr.: 6.325 kr. I alt 13.575 kr.
- Ydelse på 360.000 kr. over 30 år med fx 4 % rente og 0,8 % bidrag: 1.958,70 kr. om måneden før skat.
- Når huset er færdigt, kan der lånes op til 80 % af den vurderede værdi. Ved fx 4.000.000 kr. er det 3.200.000 kr. med en ydelse på 17.410,62 kr. om måneden før skat med samme rente og bidrag.
Tinglysning og ydelser er beregnet med BONOVOs beregningsmotor. Gebyrer, byggelånsrenter og tilslutningsbidrag til forsyninger er ikke med.
Typiske faldgruber
- At regne med 80 % belåning af grunden. Lånegrænsen for ubebyggede grunde er 40 %.
- At overse jordbundsforholdene. Ekstra fundering kan være en stor, uforudset udgift.
- At springe lokalplanen over. Den kan begrænse hustype, højde og placering.
- At undervurdere perioden med dobbelt udgift. Under byggeriet kan der være både husleje og byggelånsrenter.
Kort fortalt
- Lokalplan, servitutter og forureningsoplysninger afgør, hvad der må bygges på grunden.
- Huseftersynsordningen gælder ikke for ubebyggede grunde.
- Levering af byggegrunde er momspligtig, når sælger er afgiftspligtig, men ikke ved private sælgere som udgangspunkt.
- Realkredit kan højst udgøre 40 % af en ubebygget grunds værdi.
- Regn på tinglysning og købsomkostninger med beregneren for købsomkostninger.
Regn på det
Ofte stillede spørgsmål
Hvor meget kan man låne i en byggegrund?
Realkreditloven giver en lånegrænse på 40 % af værdien for ubebyggede grunde. Resten skal dækkes af egen opsparing eller et banklån. Når huset er bygget og taget i brug, gælder lånegrænsen for ejerboliger til helårsbrug på 80 %, og byggeriet kan finansieres med byggelån eller forhåndslån i perioden.
Er der moms på en byggegrund?
Levering af en byggegrund er efter momsloven momspligtig, når sælgeren er en afgiftspligtig person, fx en virksomhed. Private skal som udgangspunkt ikke betale moms af salget af en grund. Om der er moms i prisen, afhænger derfor af, hvem der sælger, og det står typisk i salgsmaterialet.
Skal der være tilstandsrapport ved køb af en grund?
Nej. Reglerne om tilstandsrapport, elinstallationsrapport og ejerskifteforsikring gælder ikke for køb af en ubebygget grund eller en grund med bygning under opførelse. Der er derfor ingen ejerskifteforsikring, der dækker fx dårlige jordbundsforhold, og køberen må selv undersøge forholdene eller tage forbehold i købsaftalen.
Skal man have byggeskadeforsikring, når man bygger selv?
Pligten til byggeskadeforsikring gælder, når en professionel bygherre bygger helårsbeboelse til en forbruger. Social- og Boligstyrelsen har en særlig tro og love-erklæring til selvbyg. Bygger man selv, er der altså ikke den samme lovpligtige forsikring, og risikoen for byggefejl ligger i højere grad hos bygherren selv.